Taurasi "Radici" 2008, D.O.C.G. Mastroberardino. 0,75 l.

235,00

Taurasi Radici er en af Mastroberardinos topvine. Vinen har fået 3 glas i Gambero Rosso.

Vægt: 1.000
Det valgte produkt kan desværre ikke bestilles.

Om vinhuset Mastroberardino:
Vinhuset Mastroberardino er grundlagt i 1878, og et af Syditaliens ældste og bedste vinhuse, beliggende i byen Atripalda, nær Avellino. Firmaet har hele tiden været i familien Mastroberardino`s eje, og ledes i dag dygtigt af Piero Mastroberardino, hvis far Antonio førte firmaet frem til et internationalt gennembrud, med vine af meget høj kvalitet, og flotte ratings i anerkendte vintidsskrifter og vinguider.
Samtidig er vinhuset en ihærdig håndhæver af Campaniens stolte vintraditioner, og vinene laves på klassiske druer fra regionen. Vinhusets filosofi er en kombination af moderne experimenterende teknologi, kombineret med mere end 100 års erfaring, og respekt for regionens glorværdige vinhistorie. Mastroberardino råder i dag over 300 hektar vinmarker, hvorfra man fremstiller mere end 2 millioner flasker om året, af 20 forskellige vine. Vinene eksporteres til det meste af Verden, og kan købes på mange af Verdens bedste restauranter.

Om vinen:
Taurasi er en af Italiens store klassiske vine, lavet på druen Aglianico, opkaldt efter den lille by Taurasi. Druen Aglianico kan frembringe store, kraftige, komplekse rødvine, der udvikler sig over mange år, bl.a. på grund af druens store indhold af tannin (garvesyre).
Taurasi Radici er en af Mastroberardino`s topvine, fremstillet 100% på Aglianico druer fra markerne Mirabella Eclano og Montemarano, fra ca. 12 år gamle vinstokke. Druerne er høstet fra slutningen af oktober til starten af november. Efter vinificeringen har vinen lagret 24 mdr. på træfade, og mindst 24 mdr. på flaske inden frigivelse til salg.
Vinen er meget kraftig, med afrundede tanniner. En stor vin der er velegnet til de kraftigste kødretter samt oste. Alc. 13,5%