Barolo Roggeri 2010, D.O.C.G. Ciabot Berton. 0,75l.

275,00
Flot enkeltmarks Barolo fra Ciabot Berton i La Morra. Vinen har fået 2 røde glas i Gambero Rosso.
Vægt: 1.000

Om vinhuset Ciabot Berton:
Vinhuset Ciabot Berton er et familievinbrug beliggende i en af de bedste Barolo kommuner, La Morra, i regionen Piemonte.
Familien købte Deres første jord, Rive vinmarken, i 1876, som stadig er i familiens besiddelse.
I 1960 startede Luigi Oberto produktionen af Barolo, og dermed vingården Ciabot Berton.
Vinmarkerne på ialt 10 hektar er alle nær vingården i La Morra. De indbefatter flotte crus som Roggeri, Capalot, Rocchettevino, Bricco San Biaggio og Rive.

I dag er det Luigis søn og datter, Marco og Paola, der fortsætter hans arbejde, med samme store passion og respekt for markerne og vinen.
Alt arbejde i markerne foregår manuelt, der bruges kun naturlig kompost, og der gror græs mellem vinrankerne.
Ved at udtynde kraftigt i drueklaserne opnås en flot struktur og elegance i vinene, som bedst udtrykker vinmarkernes terroir.

Om vinen:
Barolo Roggeri er en enkeltmarksbarolo lavet 100% på druen Nebbiolo. Druerne kommer fra vinmarken i La Morra, Roggeri. Vinmarken befinder sig 300 meter over havets overflade, og vinstokkenes alder er 40 år. Barolo Roggeri er den nyeste af vinene fra Ciabot Berton.
Druerne håndhøstes, og  macerationen (den tid mosten gærer med drueskallerne) varer 18 - 20 dage, under en temp. på 30 grader.
Efter vinificering lagrer vinen 27 - 33 mdr. på forskellige træfade, og endelig på flaske inden frigivelse til salg.

Vinen er kraftig, med en elegant frugtrig tanninstruktur, hvor man fornemmer en anelse sødme, og god eftersmag. Velegnet til de kraftigste kødretter og oste. Alc. 14,5%.