Soave Superiore Classico "Foscarin Slavinus" 2013, D.O.C.G. Monte Tondo, 0,75 l.

154,00
Flot fadgæret Soave Superiore D.O.C.G. fra Monte Tondo. Vinen har fået 2 glas i Gambero Rosso.
Vægt: 1.000

Om vinhuset Monte Tondo:
Monte Tondo er blandt de allerbedste Soave producenter, hvilke også afspejler sig i høje ratings af Deres vine. Således blev Deres Soave Superiore i 2007 årgangen kåret af Decanter som Italiens bedste hvidvin, og fik desuden 93 point i Winespectator.
Deres vine er flere gange belønnet med 3 glas i den meget anerkendte vinguide Gambero Rosso.
Den flotte vingård er meget smukt beliggende i udkanten af vinbyen Soave, hvor Monte Tondo fremstiller ca 170.000 flasker ialt om året, af 4 forskellige hvid og dessertvine.
Monte Tondo ejes og drives af familien Magnabosco. Gino Magnabosco er ejer og vinmager sammen med sin søn. Også begge døtre er beskæftiget i produktionen, Marta står for salg og markedsføring, og har hele Verden som sin arbejdsplads.

Om vinen:
Soave "Foscarin Slavinus" er lavet 100% på druen Garganega. Druerne kommer fra de stejle Monte Foscarino skråninger som er af vulkansk oprindelse, og har et unikt microklima og ideel soludnyttelse.
Vinrankerne bliver beskåret 40% i vækstsæsonen, for at opnå højeste kvalitet af vinen.
Efter håndhøstning af druerne gennemgår de en let presning og maceration med skallerne i 24 timer ved 5 grader. Herefter gærer vinen i store træfade.
Efter vinificeringen lagrer vinen i ståltanke ca. 1 år, og 3 mdr. på flaske inden frigivelse til salg.

Soave Superiore "Foscarin Slavinus" er en fyldig, elegant, harmonisk vin med god eftersmag. Den er velegnet til de fleste forretter, fisk og skaldyr, samt kødretter og oste.