Taurasi "Naturalis Historia" 2007, D.O.C.G. Mastroberardino, 0,75 l.

320,00

Top Taurasi fra Mastroberardino, der har fået 2 glas i Gambero Rosso, og 94+ i Wine Advocate.

Vægt: 1.000
Det valgte produkt kan desværre ikke bestilles.

Om vinhuset Mastroberardino:
Vinhuset Mastroberardino er grundlagt i 1878, og et af Syditaliens ældste og bedste vinhuse, beliggende i byen Atripalda, nær Avellino.
Firmaet har hele tiden været i familien Mastroberardino`s eje, og ledes i dag dygtigt af Piero Mastroberardino, hvis far Antonio førte firmaet frem til et internationalt gennembrud, med vine af meget høj kvalitet, og flotte ratings i anerkendte vintidsskrifter og vinguider.
Samtidig er vinhuset en ihærdig håndhæver af Campaniens stolte vintraditioner, og vinene laves på klassiske druer fra regionen.
Vinhusets filosofi er en kombination af moderne experimenterende teknologi, kombineret med mere end 100 års erfaring, og respekt for regionens glorværdige vinhistorie.
Mastroberardino råder i dag over 300 hektar vinmarker, hvorfra man fremstiller mere end 2 millioner flasker om året, af 20 forskellige vine.
Vinene eksporteres til det meste af Verden, og kan købes på mange af Verdens bedste restauranter.

Om vinen:
Taurasi er en af Italiens store klassiske vine, lavet på druen Aglianico, opkaldt efter den lille by Taurasi.
Druen Aglianico kan frembringe store, kraftige, komplekse rødvine, der udvikler sig over mange år, bl.a. på grund af druens store indhold af tannin (garvesyre).
Taurasi Naturalis Historia er en af Mastroberardino`s topvine, fremstillet 100% på Aglianico druer fra enkeltmarken Mirabella Eclano, med 40 år gamle vinstokke.
Druerne er høstede fra slutningen af oktober til starten af november.
Efter vinificeringen har vinen lagret 18 mdr. på små træfade, og 12 mdr. på flaske inden frigivelse til salg.
Navnet Naturalis Historia er udledt af navnet på Verdens første vinleksikon, af samme navn, skrevet for ca. 2000 år siden.

Vinen er meget kraftig, med afrundede tanniner. En stor vin der er velegnet til de kraftigste kødretter samt oste. Alc. 13,5%