Reciotto della Valpolicella 2019, D.O.C. Campo Reale, 0,375 l.
Dessertvinen, Reciotto fra Campo Reale.
Du er altid velkommen til at ringe på tlf. 24677161, hvis du har spørgsmål til bestilling eller andet.
Om vinhuset Campo Reale:
Vingården Campo Reale er beliggende i byen Arbizzano di Negrar i Valpolicella Classico området, øst for Gardasøen, i regionen Veneto.
Familien Lavarini har lavet vin gennem tre generationer i området.
I 2003 besluttede Mario Lavarini at starte et nyt vinfirma, Azienda Agricola Campo Reale, sammen med sine sønner Luca og Marco. Målet var at producere vine af højeste kvalitet.
For at gøre dette måtte Mario og hans to sønner foretage store investeringer, nye rustfrie ståltanke med temperaturkontrol, et helt nyt topmoderne aftapningsanlæg, samt anlæg til overvågning og klimakontrol, af druer til Amarone, Reciotto og Passito vine.
Årsproduktionen er i dag på ca 40.000 flasker vin ialt om året, fordelt på 6 forskellige vine.
I dag arbejder Mario`s datter Sabrina også i firmaet.
Kvaliteten fra Campo Reale er allerede i top, og Campo Reale "banker på" blandt sværvægterne i området, så man kan absolut betragte historien om Campo Reale som ikke mindre end en succeshistorie i den italienske vinverden.
Om vinen:
Dessertvinen Reciotto della Valpolicella er lavet på druerne, Corvina 70%, Rondinella 25% og Croatina 5%. Reciotto er en Passitovin, dvs. den er lavet på tørrede druer, som Amarone. Ved Reciotto har man standset gæringen medens der endnu er et relativt stort naturligt sukkerindhold, deraf sødmen, men en lavere alkoholprocent end i Amarone.
Druerne er håndhøstede og selekterede i slutningen af September. Herefter er de tørret langsomt indtil februar, hvor vinificeringen finder sted. Vinen gærer 20 dage, hvor mosten dagligt passer drueskallerne, for at udtrække farve og smagsstoffer.
Efter vinificeringen lagrer vinen 12 mdr. på træfade og 3 mdr. på flaske inden frigivelse til salg.
Vinen er kraftig, med god frugt og sødmefuld. Velegnet, afkølet, til bl.a. chokoladedesserter, risalamanda, eller blot "meditationsvin" (et glas i utide). Alc. 14,5 %