Montepulciano d`Abruzzo "Semis" 2013, D.O.C. Collefrisio, 0,75 L.
Meget kraftig vellavet Montepulciano d`Abruzzo. Topvin fra Collefrisio.
Du er altid velkommen til at ringe på tlf. 24677161, hvis du har spørgsmål til bestilling eller andet.
Om vinhuset Collefrisio:
Vinhuset Collefrisio er beliggende på Frisa bakkerne, i Chieti provinsen nær byen Frisa, i regionen Abruzzo. Smukt beliggende mellem bjerge og hav. Som salgschefen Andrea Bianco beskriver det: > Man kan opholde sig på vingården om sommeren, i den ene retning kan man se sneklædte bjergtinder, og i den anden retning, Adriaterhavet. Klimaet her er perfekt for vindyrkning<.
Den topmoderne vingård er anlagt af ønologerne Amedeo De Luca og Antonio Patricelli, som samtidig står for den daglige drift.
Produktionen er mellemstor, ca. 500.000 flasker i alt om året, og vinene er certificerede økologiske.
Collefrisio består af 3 ca. lige store ejendomme på i alt ca. 35 hektar, Tenuta Valle del Moro, Tenuta Morrecine & Tenuta Giuliano Teatino.
Om vinen:
Montepulciano d`Abruzzo "Semis" er fremstillet 100% på druen Montepulciano, som kan frembringe særdeles kraftfulde vine.
Semis er vinificeret helt unikt, da den har et helt års macerationsperiode (den tid hvor mosten er sammen med skallerne) for at udtrække farve, tanniner og smag.
Det er meget sjældent med så lang periode, men en metode Collefrisios vinmager har udviklet specielt til denne vin.
Efter vinificering har vinen lagret 24 mdr på barrique. Sluttelig har vinen lagret 3 år på flaske inden frigivelse til salg.
I alt går der 6 år fra høståret til vinen frigives til salg !
Vinen er økologisk. Den er meget kraftig, med god frugt og eftersmag. Velegnet til de kraftigste kødretter, samt oste. Alc. 14,5%.