Barbera d`Alba "Fisetta" 2017, D.O.C. Ciabot Berton, 0,75 l.

109,00

Harmonisk Barbera d`Alba fra Baroloproducenten Ciabot Berton i La Morra. Vinen har 2 glas i Gambero Rosso.

Vægt: 1 kg
Det valgte produkt kan desværre ikke bestilles.

Du er altid velkommen til at ringe på tlf. 24677161, hvis du har spørgsmål til bestilling eller andet. 

Om vinhuset Ciabot Berton:
Vinhuset Ciabot Berton er et familievinbrug beliggende i en af de bedste Barolo kommuner, La Morra, i regionen Piemonte.
Familien købte Deres første jord, Rive vinmarken, i 1876, som stadig er i familiens besiddelse.
I 1960 startede Luigi Oberto produktionen af Barolo, og dermed vingården Ciabot Berton.
Vinmarkerne på ialt 10 hektar er alle nær vingården i La Morra. De indbefatter flotte crus som Roggeri, Capalot, Rocchettevino, Bricco San Biaggio og Rive.

I dag er det Luigis søn og datter, Marco og Paola, der fortsætter hans arbejde, med samme store passion og respekt for markerne og vinen.
Alt arbejde i markerne foregår manuelt, der bruges kun naturlig kompost, og der gror græs mellem vinrankerne.
Ved at udtynde kraftigt i drueklaserne opnås en flot struktur og elegance i vinene, som bedst udtrykker vinmarkernes terroir.

Om vinen:
Barbera d`Alba "Fisetta" er lavet 100% på druen Barbera, fra vinmarkerne i La Morra: Cappalotti og San Biaggio. Vinmarkerne befinder sig ca. 300 meter over havets overflade, og vinstokkenes alder er 10 år.
Druerne håndhøstes, og macerationen (den tid mosten gærer med drueskallerne) varer 6 - 8 dage, under en temp. på 28 grader.
Efter vinificering lagrer vinen 8 mdr i ståltanke, inden den tappes på flaske.
Vinen er behagelig, typisk Barbera med masser frisk frugt. Velegnet til kød og pastaretter samt friske oste. Alc. 14,5%.