Etna Bianco "Trainara" 2018, D.O.C. Generazione Alessandro, 0,75 L.

165,00

Første årgang Etna hvidvin, fra Alessandro di Camporeales nye vingård på Etna, "Generazione Alessandro". Vinen har fået 3 Glas i Gambero Rosso.

Vægt: 1
Det valgte produkt kan desværre ikke bestilles.

Du er altid velkommen til at ringe på tlf. 24677161, hvis du har spørgsmål til bestilling eller andet. 

Om vinhuset Generazione Alessandro:
Vngården Generazione Alessandro er beliggende på vulkanen Etnas nordøstlige skråninger, i en højde af ca. 660 meter over havets overflade..
Første del af firmanavnet henviser til, at det er 4. og yngste generation at vinfamilien, der står for driften, Benedetto, Anna og Benedetto, som er kusine og fætre. Anden del af firmanavnet henviser til familiens efternavn, Alessandro.
Familiens vinmæssige rødder går mere end 100 år tilbage, til byen Camporeale ca. 20 km. syd for Palermo, hvor Benedetto, Anna og Benedettos oldefar, Antonino,  begyndte at dyrke druer, og selv lavede vinen. Antoninos søn Benedetto overtog senere vingården, og han overdrog den senere igen til sine tre sønner Rosolino, Antonino og Natale. Dette vinhus er selvfølgelig Alessandro di Camporeale, hvis vine du også kan finde i Vinotek A Fynnis.
4. generation, bestående af Anna og de to Benedetto fætre er for længst blevet hovedpersonerne i driften på Alessandro di Camporeale, og det er også dem der står for driften, og igangsætningen af det nye vinhus på Etna, som de overtog i 2016.
De har allerede opnået det, som mange vil synes umuligt, at få tildelt 3 glas i Gambero Rosso for deres første årgang hvidvin, og 2 røde glas for deres første  årgang rødvin.

Ejendommen på Etna består samlet af 10 Hektar fordelt på 4 parceller.

Om Vinen:
Etna Bianco "Trainara"  er lavet 80% på druen Carricante, og 20% på druen Cataratto. Druerne kommer fra vinmarken Contrada Piano Filici. i en højde af 640 m. over havets overflade.

Druerne er håndhøstede i starten af oktober, tidligt om morgenen, og i små kasser, for at undgå beskadigelse inden vinifikation.
Den alkoholiske gæring varer ca 20 dage, ved 15 grader, i temperaturregulerede ståltanke
Efter vinifikationen har vinen lagret 10 mdr. på ståltanke og min. 4 mdr. på flaske inden frigivelse til salg.

Vinen er medium fyldig og tør. Krydderurter samt citrus i smagen, og med et flot hint af mineralske toner. Velegnet til fisk og skaldyr, Risotto, samt lyse kødretter. Alc. 12,5%