Bolgheri Superiore "Liborio" 2016, D.O.C. Pietra Nova, 0,75 L.

419,00

Flot, vellavet Bolgheri Superiore, lavet på 100% Merlot, fra Pietra Nova.

Vægt: 1 kg

Du er altid velkommen til at ringe på tlf. 24677161, hvis du har spørgsmål til bestilling eller andet. 

Om vinhuset Pietra Nova, Toscana.
Pietra Nova er beliggende i det prestigefyldte vinområde, Bolgheri, ved byen Castagneto Carducci.
Vingården består af 15 hektar hvoraf de 5 hektar er beplantet med vinstokke, som bruges til fremstilling Bolgheri og Bolgheri Superiore vine.
På resten af området er der 1500 oliventræer, skov og andet landbrug. Pietra Nova fremstiller ialt 35.000 flasker vin om året.
Alle druer er håndhøstede,og den dygtige ønolog Barbara Tamborini, der blev kåret som årets bedste ønolog i Italien i 2019, står for vinfremstillingen.

Den historiske villa blev bygget i 1698, og der er produceret vin på ejendommen lige siden. I 1980 erne startede man med at fylde vin på flasker, og i den historiske kælder findes vine fra alle årgange siden.
I 2013 købte Franco Pravettoni ejendommen og "døbte" den Pietra Nova. "Pietra" hentyder til stenen med årstallet 1698, som stadig findes på bygningen, og "Nova" hentyder til at en ny æra starter i 2013. med den nye ejer Franco Pravettoni.

Om vinen "Liborio"
Vinen er lavet 100% på druen Merlot, som er håndhøstede fra vinstokke, plantet i 2000.
Første årgang af "Liborio" var 2013, det år hvor Franco Pravettoni overtog ejendommen. Franco valgte at opkalde sin nye vin efter en kær onkel, Liborio, som boede i Toscana, og hvor han havde tilbragt mange ferier, da han boede i Milano.
Ansigtet på etiketten er et Etruskisk kvindeansigt, som skal symbolisere vinens elegance.

Den alkoholiske gæring foregår i ståltanke ved en temperatur på 28 grader, men den malolaktiske gæring foregår på egetræsfade.
Efter vinificering lagrer vinen 18 mdr. på franske egetræsfade, og 12 mdr. på flaske inden frigivelse til salg.
Vinen er kraftig, med flot, lækker frugt, og er velegnet til de kraftigste kødretter samt oste. Alc.14,5%