Montefalco Sagrantino 2012, D.O.C.G. Cantina Dionigi, 0,75 L.
Umbriens berømte, kraftige rødvin, lavet 100% på Sagrantinodruen.
Du er altid velkommen til at ringe på tlf. 24677161, hvis du har spørgsmål til bestilling eller andet.
Om vinhuset Cantina Dionigi:
Vinhuset Dionigi er beliggende i regionen Umbrien, i byen Bevagna, som også er kendt for produktionen af den berømte vin, Montefalco Sagrantino.
Dionigi producerer også Sagrantino, samt flere andre vine.
Vingården er grundlagt i 1896 af Gabriele Dionigi, som kom fra Assisi, og drives i dag af Roberto og Carolina Dionigi.
Om vinen:
Montefalco Sagrantino er lavet 100% på druen Sagrantino, som den italienske vinlov foreskriver. Druerne kommer fra marker nær Bevagna i en højde af 260 meter over havets overflade.
Sagrantino er en vin med stort gemmepotentiale, på grund af druens høje tanninindhold, men udvikler en stor kompleksitet med alderen.
Druerne håndhøstes i første halvdel af oktober, og macerationstiden (den tid hvor drueskallerne gærer sammen med mosten), er ca. 30 dage.
Efter vinificeringen lagrer 80% af vinen 24 mdr. på store træfade. Resten 20% lagres delvis på barrique (små 225 l. træfade) og delvis på større træfade.
Herefter blandes vinen, og lagrer yderligere 6 mdr. på ståltanke.
Sluttelig lagres vinen 6 mdr. på flaske inden frigivelse til salg.
Vinen er meget kraftig og kompleks med afrundede tanniner. Den er velegnet til de kraftigste retter, samt oste. Alc. 17%.