Taurasi 2013, D.O.C.G. Nardone, 0,75 L.
Flot Taurasi fra Nardone i Campanien. Taurasi er en af Italiens store klassiske vine, lavet på druen Aglianico.
Du er altid velkommen til at ringe på tlf. 24677161, hvis du har spørgsmål til bestilling eller andet.
Om vinhuset Nardone:
Vinhuset Nardone har 3 generationers erfaring, som vinproducent, og er beliggende i byen Pietradefusi, i Irpinia provinsen. Det drives og ejes i dag af Domenico Nardone, som er 3. generation vinproducent, i familien.
Vinhusets helt rigtige navn er faktisk NardoneNardone. Det skyldes at Domenico`s far, Vincenco, blev adopteret af en onkel, som også havde efternavnet Nardone, derfor kom han til at hedde Nardone Nardone til efternavn, og det har således givet navn til vingården.
I 2006 moderniserede Domenico vingården til det den er i dag, og han står selv for hele driften.
Nardone råder over 10 hektar vinmarker, hvorfra man fremstiller ca. 50.000 flasker vin om året, mest på lokale druer. Mest rødvine lavet på druen Aglianico, men også hvidvine lavet på druerne, Greco, Fiano, Falanghina samt Coda di Volpe.
Om vinen:
Taurasi er en af Italiens store klassiske vine, opkaldt efter den lille by, Taurasi. Vinen er lavet på druen Aglianico,. Druen Aglianico kan frembringe store, kraftige, komplekse rødvine, der udvikler sig over mange år, bl.a. på grund af druens store indhold af tannin (garvesyre).
Taurasi fra Nardone er fremstillet 100% på druen Aglianico, fra enkeltmarken Torre le Nocelle. Vinstokkenes alder er ca. 20 år. Druerne er høstet i slutningen af oktober til første halvdel af november.
Efter vinificeringen har vinen lagret 24 mdr. på Slavonske eetræsfade, og min. 12 mdr. på flaske inden frigivelse til salg.
Vinen er meget kraftig og kompleks, med afrundede, en anelse sødmefulde tanniner. En stor vin, som er velegnet til de kraftigste kødretter samt oste. Alc. 14,5%.