Barbaresco "Meruzzano" 2019, D.O.C.G. Orlando Abrigo, 0,75 l.
Flot vellavet Barbaresco fra Orlando Abrigo, i god årgang. Vinen har fået 2 glas i Gambero Rosso.
Du er altid velkommen til at ringe på tlf. 24677161, hvis du har spørgsmål til bestilling eller andet.
Om vinhuset Orlando Abrigo:
Vingården Orlando Abrigo er beliggende i Barbarescobyen Treiso, i Regionen Piemonte.
Familien Abrigo har en lang tradition som vinproducenter fra far til søn. I 1988 begyndte Giovanni Abrigo at arbejde sammen med sin far, Orlando.
Giovanni foretog store tekniske forbedringer i vineriet, med det mål at fremstille vine med karakter. Senest, fra 2009 - 2012 byggede han et helt nyt vineri, som er bygget smukt ind i bakkerne, og kan ses på Orlando Abrigos hjemmeside.
Vingården består i dag af ca. 20 hektar vinmarker, og årsproduktionen andrager ca. 80.000 flasker ialt.
Om vinen:
Barbaresco er en af Italiens store, berømte vine, er lavet 100% på druen Nebbiolo.
Druerne til Barbaresco Meruzzano kommer fra vinstokke plantet i 1991 på en sydvendt mark, "Meruzzano" i Treiso. Højde 350 m. over havets overflade.
Druerne er håndhøstede i oktober, og gæret 10 - 15 dage, med drueskallerne, under nøje temperaturkontrol. Efter vinificeringen har vinen lagret på store egetræsfade 12 - 15 mdr. og herefter på flaske inden frigivelse til salg.
Barbaresco "Meruzzano" er en meget imødekommende, harmonisk og elegant Barbaresco, selv efter få år på flaske, men den kan også med fordel gemmes 10 - 12 år efter høståret. Velegnet til de kraftigste kødretter og oste. Alc. 14%.