Greco di Tufo 2020, D.O.C.G. Nardone, 0,75 L.

128,00

Flot klassisk hvidvin fra Nardone, Campanien i Syditalien, lavet på druen Greco. Vinen har fået 2 glas i Gambero Rosso.

Vægt: 1 kg

Du er altid velkommen til at ringe på tlf. 24677161, hvis du har spørgsmål til bestilling eller andet. 

Om vinhuset Nardone:
Vinhuset Nardone har 3 generationers erfaring, som vinproducent, og er beliggende i byen Pietradefusi, i Irpinia provinsen. Det drives og ejes i dag af Domenico Nardone, som er 3. generation vinproducent, i familien.
Vinhusets helt rigtige navn er faktisk NardoneNardone. Det skyldes at Domenico`s far, Vincenco, blev adopteret af en onkel, som også havde efternavnet Nardone, derfor kom han til at hedde Nardone Nardone til efternavn, og det har således givet navn til vingården.

I 2006 moderniserede Domenico vingården til det den er i dag, og han står selv for hele driften.
Nardone råder over 10 hektar vinmarker, hvorfra man fremstiller ca. 50.000 flasker vin om året, mest på lokale druer. Mest rødvine lavet på druen Aglianico, men også hvidvine lavet på druerne, Greco, Fiano, Falanghina samt Coda di Volpe.

Om vinen:
Greco di Tufo fra Nardone er lavet 100% på druen Greco. Druerne kommer fra ca. 10 år gamle vinstokke, på vinmarken Santa Paulina.
Druerne høstes i slutningen af oktober, og vinificeres i rustfrie temperaturregulerede ståltanke, med temperaturkontrol.
Lagring foregår på ståltanke og sluttelig 3 mdr. på flaske inden frigivelse til salg.

Vinen er kraftig, frugtrig, og med pæn eftersmag Velegnet til supper, fisk og skaldyr, samt lyse kødretter. Alc. 13,5%.